Glimt fra Harzen

Goethe, Heine og H.C. Andersen foretog alle rejser til Harzen og blev slået af det smukke midttyske bjerglandskab med de talrige kløfter og det bølgende hav af nåle- og løvskov. Goethe var den første, og den første af hans rejser til området foretog han i 1777, hvor han besteg Nordtysklands højeste bjerg, Brocken (1142 m) - eller Bloksbjerg, som vi også kender det som.

Tågen er en fast beboer i Harzen, hvor den ualmindelig hyppigt glider ind og ud af kløfter og op over bjerge og bakker, ikke mindst om morgenen. H.C. Andersen bemærker om sin tåge-oplevelse på toppen af Brocken i Skyggebilleder (1831): »Vi vare nu heroppe, men Alt var Taage. Vi stode i en Sky.« Heine er - sikkert med urette - tilskrevet: »Viele Steine, müde Beine, Aussicht keine, Heinrich Heine.« (Mange sten, trætte ben, udsigt ingen vegne, stakkels Heinrich Heine).

Heine skrev ikke så lidt om den fortryllende og fortvivlende tåge i Die Harzreise (1826). I en gæstebog fandt han denne karateristiske vending: »'Benebelt heraufgekommen und benebelt hinuntergangen!' ist ein stehender Witz, der hier von Hunderten nachgerissen wird.« ('Omtåget opsteget og omtåget nedsteget!' er en stående vittighed, der kopieres af mange).

Mere prisværdigt digtede han dog også om tågesløret:

Heller wird es schon im Osten
durch der Sonne kleines Glimmen
weit und breit die Bergesgipfel
in dem Nebelmeere schwimmen.

Prosaoversættelse:
Lysere bliver det allerede i Østen gennem solens svage glød,
bjergtinder svømmer vidt og bredt i tågehavet.

Goethe, Heine og H.C. Andersen var også alle i den smukke middalderby Goslar, der i dag er udpeget som UNESCO-verdenskulturarv. »Ich fand ein Nest mit meistens schmalen, labyrinthischen Straßen,« skrev Heine (Jeg fandt en rede, mestendels med smalle labyrintiske gader).

Blandt de mange digtere, der har ladet sig inspirere af Harzen, er ikke mindst Novalis (1772-1801), »romantikkens profet«, der er født i området.

Harz, du Muttergebürg, welchem die andre Schar
Wie der Eiche das Laub entsproßt
Adler zeugest du dir hoch auf der Felsenhöh’
Und dem Dichter Begeisterung.

Novalis: »Der Harz« (1789-92)

Harzen, du moderbjerg, af hvilken den anden skare
udspringer som løvet på egetræet;
ørne avler du oppe på klippehøjen
og digternes begejstring.

I en lille hytte på turen ned fra Ravensberg imellem Bad Lauterberg og Bad Sachsa faldt jeg over dette citat af Schiller:

Wohl dem! Selig muß ich ihn preisen,
der in der Stille der ländlichen Flur,
fern von des Lebens verworrenen Kreisen,
kindlich liegt an der Brust der Natur.

Friedrich von Schiller: »Die Braut von Messina« (1803)

Held den! Saligt må jeg hylde ham,
som i den landlige marks stilhed,
fjernt fra livets sammenviklede kredse,
ligger barnligt ved naturens bryst.

På Bloksbjerg blev Goethe inspireret til at henligge den årlige heksesabbat i digterværket Faust (1808), her slutter også Disney-tegnefilmen Fantasia (1940), og samme bjerg har navngivet den dansk-tyrkiske forfatter Leyla Tamers novellesamling Bloksbjerg (2002).

I dag kører man hele vejen op med damptog, men på toppen har en gammel østtysk militærinstallation fra Den Kolde Krig ligesom fjernet magien (grænsen mellem Vest- og Østtyskland gik gennem Harzen). Jeg nøjedes med at betragte det sagnomspundne heksebjerg på afstand, blandt andet fra klipperyggene omkring den smukke Bodetal, syd for Thale.

Bodedalen er den største klippeslugt nord for Alperne, hvor granitvæggene hæver sig 250 meter over floden i bunden af slugten. Ved en af de høje klippeafsatser findes et aftryk i stenen (den såkaldte Roßtrappe), der ifølge sagnet stammer fra prinsesse Brunhildes hest, da hun flygtede fra ridder Bodo og sprang over den brede kløft. Hun tabte dog sin krone, som endnu ikke er fundet, men som efter sigende skulle befinde sig et sted i floden, der har fået sit navn efter den grumme ridder.

Bodo forsøgte at forfølge hende, men styrtede i afgrunden, hvor han blev forvandlet til en hund, der siden har vogtet over prissessens tabte krone.

Efter danske forhold er højdeforskellene betragtelige i Harzen, hvor to bjergtoppe rager over en kilometer i vejret. Men udover klippekløften Bodetal minder området faktisk ikke så lidt om en højere version af det midtjyske søhøjland, hvorom Steen Steensen Blicher skrev i 1833: »Men Du, som maaskee har staaet paa Toppen af Brocken, eller Dole eller St. Bernhard, smiil ikke, fordi jeg gjør saa stort Væsen af vort stakkels lille Himmelbjerg! det er dog det største, som jeg og de fleste af mine Læsere have set - hvad for dig er Smaat, er stort for os.«

Ved Bodetal ligger også Hexentanzplatz i 454 meters højde på den modsatte side af dalen i forhold til Roßtrappe, et gammelt kultsted til en skov- og bjerggudinde, som efter kristen tid er blevet associeret med hekse. Klippeformationerne efter den yndige hekseskulptur nedenfor ligger et par hundrede meter fra selve pladsen.

»Unendlich selig ist das Gefühl, wenn die Erscheinungswelt mit unserer Gemütswelt zusammenrinnt und grüne Bäume, Gedanken, Vogelsang, Wehmut, Himmelsblaüe, Erinnerung und Kräuterduft sich in süßen Arabesken verschlingen.«

Heinrich Heine: »Die Harzreise« (1826)

»Uendeligt salig er følelsen, når den erkendbare verden løber sammen og slynger sig i søde arabesker med vore sindbilleder og grønne træer, tanker, fuglesang, vemod, himmelblå, erindring og krydderduft.«

Rune Engelbreth Larsen
> kommentér her

Danarige.dk er hjemsted for et fortløbende danmarksportræt af naturlandskabet, der bl.a. har affødt bogen Danmark er en kvinde - på genopdagelse i den danske natur (2009) og digtsamlingen Danmarks krans (2010) samt en lang række fotoserier online. Danarige.dk © Rune Engelbreth Larsen. | RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |