Danarige.dk

FORSIDE | OPDATERINGER | BREVE | INSPIRATION | INFO | LINKS | SØGNING
ENGELBRETH > BLOG | STEDREGISTER: NATURBILLEDER | ANDRE FOTOSERIER

Danarige.dk

Dansk naturpoetisk inspiration > digte

Morgen ved Skagen

Af Eske K. Mathiesen


Når det vilde lys
slår gnister,
stikker solens hjul
i brand,
koger som en heksekeddel
havet omkring Skagen strand.

Fisk slår op
med kløftet hale,
måger skriger
halsen lam.
Solen farer over landet
med en solstrålekam.

Blomster vågner op
fra søvne
sluger duggens
sidste dråbe.
Ud af dine bløde dyner!
Søvn-forædte drømme-tåbe!

Se dig ud!
Lige nu!
Dagens timer
kræver øjne!
I det spæde morgenlys
danser alle drømme nøgne.

Lyset vandrer
gennem Skagen,
banker på
i alle huse.
Morgenvindens bedste slægtning.
Lysets leende Darduse.

Fra hans skulder
stiger lærken,
i hans lomme
er dens rede.
Lyset er den friske tanke.
Uden sol
kan intet hjerte banke.

Ind i gåsens vendekreds (1977)
© Eske K. Mathiesen (bragt på Danarige.dk med forfatterens tilladelse).



Afsættet for Danarige.dk er et fortløbende natur- og kulturportræt, der bl.a. har affødt bogen Danmark er en kvinde - på genopdagelse i den danske natur (2009) og en lang række fotoserier fra Danmarks naturlandskaber.

| © RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

eXTReMe Tracker
...