Danarige.dk

FORSIDE | OPDATERINGER | BREVE | INSPIRATION | INFO | LINKS | SØGNING
ENGELBRETH > BLOG | STEDREGISTER: NATURBILLEDER | ANDRE FOTOSERIER

Danarige.dk

Dansk naturpoetisk inspiration > digte

Hjortens Flugt (uddrag)

Af Christian Winther


    Fra Kapitlet »Den vandrende Sanger«:

Jeg tjener ingen Herre!
Som Fuglen fri og let
jeg lod mig ikke spærre
i Buur eller Net.
Den Drot, som jeg adlyder,
Han boer i mit Bryst,
Og freidigt jeg kun fryder
Mig ved min egen Lyst.

Den hele Jord og Himmel
Det er min Eiendom;
Alle Herligheders Vrimmel
De flokke sig derom.
Min Skat kan aldrig tømmes,
Ei mindskes kan min Magt;
Aldrig kan der drømmes
Meer kongelig en Pragt.

Hvert Sind og hvert Hjerte
Er min ydmyge Vasal;
Jeg dulmer hver en Smerte,
Jeg smykker Glædens Hal.
Og Qvinderne, de søde,
Ihvor jeg træder op,
Mig bære huldt imøde
Liliens og Rosens Knop!


    Fra Kapitlet »Jørgen og Anna«:

Naar Bækken risler lystig
Og Skoven den er grøn,
Naar Duen bygger Rede
Og knurrer i Løn;
Naar blaae Violer vaagne
Og Kukkeren gjør Larm,
Da vækkes ogsaa Haabet
I mangen sorgfuld Barm.

Da stiger op i Stammen
Den luttrende Saft,
De sittrende Qviste
Fornemme Vaarens Kraft,
Og fløielsbløde Blade,
Smaragdklare Skud
Af glindsende, springende
Hylstre foldes ud.


    Fra Kapitlet »Paa Herreborgen«:

O, Frihed! o, Du søde,
Min Længsel og min Lyst!
Opstanden fra de Døde,
Velkommen ved mit Bryst!
Udrevet af min Vaande,
Modtag mig i din Favn!
Saalænge jeg kan aande,
Lovpriser jeg dit Navn.

Jeg seer de grønne Dale,
Jeg seer det lyse Blaae,
De hulde Nattergale
Jeg atter hører paa.
Jeg bader mig i Luften,
Paa Græsset tør jeg gaae,
Jeg drikker Ruus i Duften
Af Blomster og af Straa.

Sol kysser mine Kinder
Med blide Øiekast,
Og kraftigt Blodet rinder,
Og Foden træder fast.
O, Frihed! slip mig ikke,
Men lad, saa riig som god,
Mig ved dit Hjerte drikke
Til hele Livet Mod!


Hjortens Flugt, 1855
Se også > Humanisme.dk: Winthers friheds-credo i 'Hjortens Flugt'



Afsættet for Danarige.dk er et fortløbende natur- og kulturportræt, der bl.a. har affødt bogen Danmark er en kvinde - på genopdagelse i den danske natur (2009) og en lang række fotoserier fra Danmarks naturlandskaber.

| © RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

eXTReMe Tracker
...