Danarige.dk

FORSIDE | OPDATERINGER | BREVE | INSPIRATION | INFO | LINKS | SØGNING
ENGELBRETH > BLOG | STEDREGISTER: NATURBILLEDER | ANDRE FOTOSERIER

Danarige.dk

Gæstebog

Relancering og elegance

Den 16. april 2009

REL, relancering OG elegance kan der også blive ud af bogstaverne.

Og elegant er Danarige. Jeg har mest studeret dine professionelle og smukke fotos - ikke fået læst så meget af poesien. Og tænkt: Sikken dramatik der er i de billeder og i de landskaber. Selv når alt ånder fred og ro som i Vadehavet eller andre steder. Man glemmer naturens udtryk, når man kun går på stenbroen eller kører på motorvejen. Ikke mindst formationer og farver. Og efterårsfarverne her er ganske på højde med efteråret, som det kan ses i dele af USA og Kina.

Skal hvidtjørnen med? I gamle dage var det første weekend i juni. Nu om stunder kan det risikere at være adskillige uger før. Christianshavns Vold er fuld af dem, men det helt rigtige sted at opleve dem er Hvidtjørnesletten (ved Springforbi) først på aftenen.

Og så er det jo ikke bare Marcel Proust, der skriver om hvidtjørne. Men derimod vores egen følsomme og lidt vemodige Knud Sønderby. Ikke poesi. Men poetisk er det dog. Læs hans essay »Hvidtjørnen« - eller har du allerede gjort det? For jeg hører ligesom, at jeg gentager mig selv. Teksten fandt jeg sørme på nettet. »Hvidtjørnen«.

KS registrerer naturen så fint - også den menneskelige. Og dertil mystikken i begge.

Maj-Britt Kent Hansen


Afsættet for Danarige.dk er et fortløbende natur- og kulturportræt, der bl.a. har affødt bogen Danmark er en kvinde - på genopdagelse i den danske natur (2009) og en lang række fotoserier fra Danmarks naturlandskaber.

| © RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

eXTReMe Tracker
...