Danarige.dk

FORSIDE | SENESTE OPDATERINGER | BLOG | BREVE | INFO OG KONTAKT | SØGNING
ENGELBRETH > FOTOSERIERS STEDREGISTER | EMNEREGISTER | DIGTE | INSPIRATION

Digtsamling af Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans

Svanninge Bakker

Fotografier fra et af Fyns kendteste og mest besøgte naturområder, Svanninge Bakker, få kilometer nord for Faaborg. Området friholdes for en del af træbevoksningen af hensyn til udsigten, hvilket giver Svanninge Bakker en vis park-karakter, som sine steder er lovlig pænt 'designet', men bevarer den særegne fynske idyl.

Svinklovene (foto: Rune Engelbreth Larsen)

Svanninge Baker, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)



Morgenlys i Svanninge Bakker, Sydfyn (foto: Rune Engelbreth Larsen)

Morgenlys i Svanninge Bakker, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen / foto-permalink)


»I Fyn er alting anderledes end i den øvrige Verden, og hvem der giver sig tid til at lytte, skal nok erfare det. Bierne synger paa en egen Maade med en særlig fynsk Klang, og naar Hesten vrinsker og de røde Køer brøler, maa da Enhver kunne høre, at det er paa den helt anden Maade end i det øvrige Land. Det er syngende fynsk, hvad Droslen fløjter, og Solsortens latter, naar den smutter ind under Syrenbuskene, er ikke andet end en efterligning af Stærens indfald, som igen er paavirket af de fynske Pigers henrivende Klukken, naar de baade jubler og ler i Haverne bag de klippede Hække. Klokkerne kimer og Hanerne galer paa fynsk, og op fra alle Fuglerederne staar der en helt symfonisk Jubel, hver gang Moderen gi'r Ungerne Mad. Ogsaa Stilheden synger i den samme Tone, og selv Træerne drømmer og taler i søvne det fynske Maal ...«

Carl Nielsen: »Den fynske Sang« (Levende Musik, 1925)

Svanninge Bakker (foto: Rune Engelbreth Larsen)

Svanninge Bakker, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)


Det Grønne trænger med lønlig Magt
af Muldens rødviolette Pragt,
et stille Budskab fra Jordens Sind,
som Rødmen over en Pigekind.

Thøger Larsen: »Majsang« (1925)

Svanninge Bakker (foto: Rune Engelbreth Larsen)

Svanninge Bakker, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)

»I det drømmeagtige morgen- og aftenlys er Svanninge Bakker den yndigste eventyrhave, men en ugunstig eftermiddag kunne Svanninge Bakker ikke undgå at give mig mindelser om et parkanlæg, hvor alt på den ene side er søgt nydeligt tilpasset og plejet, men på den anden side i andre henseender fremstod som et forbløffende arret landskab som følge af de meget iøjnefaldende træstubbe, der i stort tal står som blottede sår på flere bakkeskråninger ...«

Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde - på genopdagelse i den danske natur

Læs om Svanninge Bakkers »blottede sår« her: Motorsavsmassakren i Svanninge Bakker (eksternt link).

Rune Engelbreth Larsen
> kommentér her


Danarige.dk er et fortløbende natur- og kulturportræt af Danmark i form af naturoplevelser, fotografier, poesi og kulturhistoriske betragtninger, bl.a. med afsæt i digtsamlingen Danmarks krans (2010) og bogen Danmark er en kvinde - på genopdagelse i den danske natur (2009). Tekst og fotos © Rune Engelbreth Larsen.

eXTReMe Tracker